top of page

Hjem til dig
- online forløb -

7 ugers online spirituelt healings- og udviklingsforløb for dig der har det svært i livet – og gerne vil finde vejen hjem til dig selv igen. Eller dig der har brug for at mærke dig selv og komme hjem på plads, så du kan finde mere glæde, ro og balance i dit liv.

​

Opstart fredag d. 3 maj - kan følges live eller på replay.

Hjem til dig, online billede_edited.jpg

Forløbet er for dig, der har mistet fodfæstet i livet. Måske er du ramt af stress, sygdom, sorg, depression eller modløshed. Eller måske har du bare mistet lidt af dig selv i livet, og har brug for hjælp til at mærke dig selv og genfinde ro, balance og livsglæde.

​

I et stille og kærligt rum (gen)skaber vi kontakt til kroppen, hjertet og intuitionen, samt den dybere sjæls- og hjertekontakt i dig. Igennem forløbet arbejder vi med meditation, healing og øvelser, så du kærligt og nænsomt, langsomt guides tilbage til dig selv igen, genfinder balancen og mærker den indre ro i dig selv.

​

Vi arbejder både med at skabe balance kropsligt (vejrtrækning, nærvær, selvbevidsthed og i nervesystemet) – og energetisk gennem kontakt til den åndelige verden, din egen intuition og højere bevidsthed.

​

Du vil blive bedre til at mærke dig selv og din intuition, så du åbner dig for at lade dit hjerte, din sjæl og den åndelige verden guide dig i livet. 

​

Forløbet er opbygget omkring følgende temaer:

​

  • 1. gang: Stille væren og kontakt til den åndelige verden - gennem ro, kropsbevidsthed, meditation og healing med støtte fra den åndelige verden. Mærk dig selv, med alt hvad du kommer med. Og få hjælp til at mærke indre fred, indre kærlighed, indre lys og indre ro.

​

  • 2. gang: At slippe blokeringer og gamle mønstre – gennem healingsmeditation og øvelser arbejder vi ind i den del af dig, der har brug for at slippe, så du kan genfinde balancen i dig. Her kan der arbejdes ind i nogle dybere lag i dig (barndom, indre barn, oplevelser og traumer). Så vær opmærksom på din egen indre tilstand før og efter denne forløbsgang.

​

  • 3. gang: Åbne for hjertecenteret og sjælsenergien – gennem healing og healingsmeditation arbejder vi med at åbne for din kontakt til den åndelige verden. Så du kan udvide dit hjertecenter og din egen sjælsbevidsthed. Din egen kerne af lys.

​

  • 4. gang: Manifestation og skabelse af dit eget liv – hvordan skaber du selv, det liv du ønsker. Gennem healing, meditation og øvelser arbejder vi med den magiske skaberkraft, som vi alle har i os, gennem lys, glæde og taknemmelighed til livet.

 

Praktisk - et syv ugers online forløb:

  • Fire fredage i lige uger kl. 9.30-11.00 (online eller på replay, når det passer for dig)

  • Datoer: 3/5, 17/5, 31/5, 14/6)

  • Understøttende healinger, meditationer eller øvelser i de ulige uger (imellem onlinemøderne) til at støtte dig og din indre proces gennem forløbet.

  • Lukket facebookgruppe til sparring og støtte igennem forløbet

​

De 4 online møder kan du deltage i live eller på replay, som det passer bedst for dig. Forløbet sker i en lukket facebookgruppe, hvor du også har mulighed for at stille spørgsmål eller dele refleksioner undervejs i forløbet.

​

Pris: 222 kr. - tilmelding gyldig ved samtidig betaling til mobile pay: 40920180, eller ved overførsel til Nordea Bank: Reg. nr.: 0111, konto nr.: 6291163155 

- du vil modtage link til den lukkede gruppe på Facebook efter tilmelding og inden opstart fre. d. 3/5.

​

Det anbefales, at du tilmelder dig forløbet inden første online møde d. 3 maj - men der er også muligt at følge forløbet, hvis du først tilmelder dig efterfølgende, da alle dele af forløbet kan følges online og på replay. Da er det bare vigtigt, at du følger modulerne i den rækkefølge, forløbet kører. 

​

Alle er velkomne, uanset tidligere erfaring-

​

Kærligst Katrine

​

​

bottom of page