Selvkærlighed. Jeg har spekuleret meget over det emne det sidste stykke tid. For mennesker der naturligt elsker sig selv og altid har gjort det, synes det overflødigt at dyrke selvkærligheden. For den er der jo bare, som en naturlig og grundlæggende del af deres liv.
For os andre, for hvem selvkærligheden ikke har været en naturlig del af fortællingen, selvforståelsen eller selvbilledet, så er selvkærlighed et meget svært begreb at forholde sig til. For vi ønsker det mere end noget andet, men vi ved ikke altid hvordan.
Stort set alle er enige om, at selvkærlighed er fundamentet til at leve et liv i kærlighed. For du kan ikke fyldes op af kærlighed, sådan ægte helt inde, af andre end dig selv. Og det er der nok noget rigtigt i.
Den bor i hjertet hos alle. Kærligheden. Men det er ikke alle, der har lært at mærke den og lade sig fylde op af den. Der er nogle andre stemmer, andre mønstre, andre tanker, der har talt højere og overskygget – og malet billedet af vores selvforståelse af hvem vi er som mennesker i verden.
Ofte et selvkritisk billede, hvor værdien ikke sættes højt. Og hvor tristhed og ensomhed kan være nogle af de konstante følgesvende i livet.
Jeg selv mødte kærligheden helt ægte og uden filter for første gang, da jeg mødte min mand. Bogstavelig talt. Han var et menneske, som hver eneste dag, fortalte og viste sin kærlighed til mig. Og jeg blev for første gang fyldt op af kærlighed fra et andet menneske. Jeg begyndte i hvert fald at tro på, at jeg var et menneske, der var værd at elske. Både i kærligheden fra ham. Og i kærligheden til ham. Og mest af alt i kærligheden imellem os. Jeg fik lov til at mærke, føle og leve kærlighedens væsen. I det var jeg meget heldig. Og det ræssonerede i min sjæl, for den kender kærlighed – den ubetingede kærlighed som vi alle har i os. Men som kan overdøves af det levede liv på jorden, med alle vores oplevelser, traumer, følelser og smerter i livet.
At opleve kærligheden til, fra og sammen med et andet menneske, kan være med til at vække den dybe kærlighed, der bor i os. Men det er ikke det samme som at have selvkærlighed. At elske den vi er, bare fordi vi er. Og det er en rejse, som jeg selv stadig er på. Og som jeg vil dykke mere ned i i den næste periode af mit liv. Jeg kan mærke, at det kalder.
Og forhåbentlig en dag er jeg blevet lidt klogere, og kan mærke kærligheden fra mit hjerte og i mit hjerte, så jeg kan fylde mig selv op med al den kærlighed jeg fortjener, bare fordi jeg er mig. Og forhåbentlig kan du det samme – bare fordi, at du er dig!
I kærlighed og lys,
Katrine
P.s. hvis du er optaget selvkærlighed og hjertekontakt, og kan mærke at det også kalder på dig, så har jeg en workshop om netop dette søndag d. 14 maj. Se evt. mere her Workshops/Cirkler | Lotushjerte
Comentarios