Det er ikke altid nemt at være menneske. Vi falder i gamle mønstre, gamle forsvar, gamle følelser.
Ofte endda helt uden at vi opdager, at det sker.
Og indimellem skal vi en god tur gennem følelsesmaskinen, før det går op for os, at det er os selv, der holder os fastlåst i det gamle.
I tyngden, mørket, ensomheden. Det føles som synlige lænker, der binder os fast. Vi føler os magtesløse. Og har svært ved at finde vej og finde ud.
Sådan har det været for mig i den sidste tid. Og med rette (syntes jeg ganske bestemt selv) har det føltes som en hård periode at komme igennem. Med sorg, ensomhed og (følelsesmæssig) smerte.
I dag var jeg så heldig at få en healing af en fantastisk kollega (tak🙏 @englehealerkristine), som fik løftet mig ud i lyset.
Det gjorde, at jeg kunne se mig selv udefra. Kunne se, hvordan jeg har fanget mig selv i følelserne og i forestillingen om, hvor svært livet er.
Bevares, livet er svært. Ingen tvivl om det. Men der er så meget hjælp at hente. Hos andre mennesker, hos vores guider og engle. Og alle de smukke energier, der er omkring os.
Men måske mest af alt hos os selv, når vi tør lytte til vores hjerte.
For hjertet ved altid, hvilken vej, der er den rigtige at gå. Hjertet ved, hvad der skal til for at vi er i balance. At vi har det godt. At vi kommer igennem livet, som vi skal og kan stå med et åbent hjerte i de udfordringer vi møder på vores vej.
Så vi kan blive klogere, dybere og stærkere som mennesker i livet. Så vores sjæl kan lære.
Og måske er tiden til, at vi skal til at lære at lytte mere til hjertet. Ikke bare indimellem. Men hele tiden! Gøre det som er godt for os, uden dårlig samvittighed eller følelsen af, at vi burde gøre noget andet. Slippe os selv fri af de usynlige lænker af gamle vaner, mønstre, tanker og følelser.
For da vil vi også kunne stå i os selv. med alt hvad vi er og kommer med. Stråle i os selv og i vores egen unikke energi og kraft. At gå hjertets vej er ikke et fravalg – men et tilvalg af det der er godt for os, og det der er rigtigt for os.
Så gå med dit hjerte ❤️ For du er allerede så enestående og smuk præcis som du er!
Kærligst Katrine

Comments